Jeg kan se en mand igennem et af bygningens vinduer. Han går ved siden af et hvidt hoved, der vist er lavet af gips, og jeg regner med, at det nok er et af stedets mange kunstnere, der arbejder i sit atelier.
Bygningen jeg står foran er Sundholms gamle hospitalsvaskeri, men som nu er hjemsted for Fonden Fabrikken for Kunst og Design, der med 53 atelierer og en produktionshal, er Danmarks største atelierfællesskab.
Jeg bliver lukket indenfor af Fabrikkens direktør, Marie Louise Helveg Bøgh, der lige skal spise sin frokost færdig, så jeg går på opdagelse imens.
Jeg træder indenfor i en stor hal med ovenlysvinduer og bølgende tag. I midten af rummet er der nogle store hvide flytbare vægge, et stillads og der ligger brædder og bjælker i stakke på gulvet. Flere går rundt og arbejder.
På hovedtrappen hænger der billeder af gamle vaskeriarbejdere, som, klædt i hvidt og smilende, byder besøgende velkommen.
Jeg går op på gangene på første sal, hvor der er døre ind til nogle atelierer. Nogle af dem er udsmykket. En dør har et billede af en person, der holder et skilt, hvor der står: “ I’m a real artist ” og på en anden dør hænger der et forbryderfoto af en kvinde.
Marie Louise kommer tilbage, og jeg tager et portrætbillede af hende ude på taget bag ved hendes kontor. Lige ved siden af Fabrikken ligger der en flot gammel lade, som man kan se fra taget. Fabrikken ville gerne overtage den, men den skal rives ned til fordel for lejligheder. Den er vist bevaringsværdig, og det er en skam ikke at bevare så smuk en gammel bygning.
Marie Louise og jeg snakker lidt om Fabrikken og bagefter går jeg ned for at mødes med et par kunstnere i deres atelierer.
Det er ikke noget, der er aftalt på forhånd, men jeg bliver alligevel inviteret indenfor hos Camilla Berner og Jesper Fabricius.
De fortæller om deres kunst og mens vi snakker i deres atelierer, er det næsten som at være hjemme hos dem. Der er så meget af dem i rummene, og jeg får helt lyst til at besøge de resterende 51 kunstnere og studier.